Brugeroprettelse

Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger:

Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Log ind med NemID” knappen, når du er inde i selvbetjeningsvinduet. Børn kan oprettes med forældrenes NemID, men skal oprettes med sit eget cpr.nr. Hvis du ikke har NemID, bedes du kontakte klinikken, så kan vi hjælpe dig.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv. Det er vigtigt, at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mailadresse, da vi bruger denne mailadresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Når du har udfyldt brugeroprettelsesskemaet og har trykket på “opret ny bruger”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den e-mailadresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiveringslinket i mailen, og et nyt vindue vil nu åbne sig, og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.

Du kan fremadrettet selv vælge om du vil:

  1. Logge ind på e-portalen med dit CPR-nummer samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)
  2. Logge ind med NemID